ADBC

Kontakt

Mød teamet der giver ADBC kant og serverer den rette blanding af kundskab, vildskab og lidenskab for vores kunder.

Svante Lindeburg

Direktør

Svante Lindeburg er en kompromisløs og kreativ fritænker med et helt særligt blik for tidens ånd. Noget så sjældent som en filosof med forretning i blodet og kulturen i hjertet. I mere end 20 år har han rådgivet større kulturinstitutioner, fonde, kommuner, ledere og organisationer, som har nydt godt af hans dybe viden og evne til at kombinere nytænkning med enkle, effektive greb, der rammer og rører noget i mennesker.
 
Svante har en master i filosofi fra University College London og Københavns Universitet med efteruddannelse fra Harvard Business School. Før han kom til ADBC var han 15 år i konsulentverden bl.a. som partner og chefstrateg i brandingbureauet Kontrapunkt. Han er en ofte brugt kommentator i medierne, sidder i en række bestyrelser og deltager jævnligt i diverse rådgivende organer og udvalg.

26 20 93 98

Astrid Sperling

Projektleder

Museer, kultur og historie er den røde tråd i Astrid Sperlings karriere. Både kollegaer og samarbejdspartnere nyder godt af hendes 10 år i kulturbranchen med at markedsføre festivaler og museer for et dansk og et internationalt publikum. Med en solid indsigt i kulturelle strømninger mestrer hun kunsten at omsætte ideer til handling, både når det kommer til udvikling af strategier, kampagneplanlægning og i rollen som projektleder på store events. Med sin brede strategiske marketingforståelse og solide erfaring med processen fra idé til eksekvering trives Astrid allerbedst i spændingsfeltet mellem kultur og forretning.

Astrid har en kandidat i Kultur og formidling fra Syddansk Universitet med speciale i oplevelsesdesign.

81 71 31 98

Johan Kruse

Projektleder

Johan Kruse er kulturelsker med stort K. En agil og kreativ udvikler der evner at bringe sine kompetencer i spil, ved nær sagt hvilken som helst operation. Fra idégenerering til eksekvering er udgangspunktet altid, at kunst, kultur, natur og videnskab er for de mange. Målet er at servere det komplekse og kompromisløse i øjenhøjde med publikum. Med stort overblik og sans for koordination, forbinder han trådene og binder sløjfe på projekter.

Johan har en bachelor i Music Management fra Rytmisk Musikkonservatorium med overbyggende master fra Copenhagen Business School og har det som en haj i en Hirst i spændingsfeltet mellem kultur, strategi og forretning.

20 42 48 44

Johannes Mandal

Kommunikationsrådgiver

Som kommunikationsrådgiver hos ADBC står Johannes Mandal bag udviklingen af kampagner og digitale formater, der bevæger og beriger publikum i krydsfeltet mellem kultur, natur, historie og videnskab. Med sin baggrund som rådgiver for en stor vifte af landets førende kulturinstitutioner skaber han nye indsigter, overrasker og involverer både det dedikerede publikum og den uindviede, der er nysgerrig på de skjulte sammenhænge, der forener os alle. Johannes sætter en dyd i at forme de fortællinger, der sætter aftryk, får hjerter til at banke hurtigere og får publikum til at spærre øjnene op og lytte med.

Johannes Mandal er cand.mag i Moderne Kultur & Kulturformidling, dimmitend fra Reklamelinjen og har tidligere rådgivet en lang række museer, festivaler, forlag og andre kulturaktører – senest hos Have Kommunikation & PR.

22 28 77 77

Johanne Katrine Nielsen

Projektleder

Johanne er en alsidig projektleder i ADBC og tilknyttet flere forskellige projekter. Hun er fast projektleder for Foreningen Museer i København og Omegn, hvor hun koordinerer markedsføring og events for 40 museer i hovedstadsområdet og er redaktør på foreningens publikationer, CURATOR og Museumsguiden. Derudover er hun blandt andet tilknyttet Robert Prisen og Bloom, hvor hun bruger sine kompetencer til at opbygge stærke relationer med samarbejdspartnere og sit ivrige gåpåmod, til at eksekvere og afvikle.

Johanne har en kandidatgrad i Kunsthistorie og en bachelor i Nærorientalsk Arkæologi fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet som underviser og formidler på Davids Samling, undervisningsassistent på Det Kongelige Danske Kunstakademi og senest som projektleder i bureauverdenen.

24 40 45 87

Sofie Vadstrup Harder

Rådgiver

Sofies Vadstrup Harder insisteren på kulturens sociale potentiale, en vedvarende faglig nysgerrighed og en veludstyret kreativ værktøjskasse gør hende til en eminiment kulturformidler. Hun knækker kampagner, kernefortællinger og formidlingskoncepter til hverdag, hvor hun er projektleder og programansvarlig for den kulturhistoriske festival Golden Days. Sofie går til kamp for det gode indhold, den velkomponerede tekst og for at skabe fælles oplevelser, der gør verden større og afstanden til sidemanden mindre. Sofie leder kreative processer med sikker hånd – fra idégenerering over pressestrategier til eksekveringen af kampagner og arrangementer, der engagerer publikum. Og det gælder både arbejdet med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere fra hele kulturbranchen, som hun kender som sin egen bukselomme.

Sofie er cand.mag i dansk med profil i kommunikation og kulturformidling. Før hun kom til ADBC har Sofie bl.a. været ekstern lektor på Københavns Universitet, været kommunikations- og presseansvarlig for Dansk Live og Musik i Lejet samt kommunikationsmedarbejder hos Lederne.

25 88 47 42

Emilie Scherffenberg-Møller

Jr. projektleder

Kreativ drivkraft, stærke partnerskaber og social ansvarlighed er Emilies klare styrker. Med erfaring fra begge sider af bordet i fondsverdenen arbejder hun grundigt og strategisk med budgethåndtering og fondspolitiske beslutninger. Hun mobiliserer partnere, producerer og afvikler events i alle størrelser med et utrætteligt fokus på synergi i samspillet mellem forskellige partnere. Emilie er nemlig limen, der sørger for at vi sammen kan præsentere nye interessante kulturoplevelser, der overstiger, hvad vi kan præstere, hver for sig. Når det kommer til mangfoldighed og diversitet har Emilie bred erfaring med at skabe indhold, der rammer plet. Sidst men ikke mindst, er det for Emilie en selvfølgeliglighed at invitere frivillige med ind i maskinrummet.

Emilie har en kandidat i Kommunikation og performance design fra Roskilde Universitet og har tidligere arbejdet med kultur, fundraising og social ansvarlighed som donationskonsulent hos Roskilde Festival og CSR-projektleder hos IBM.

51 21 03 84

Mathilde Thuesen (barsel)

Jr. kommunikationsrådgiver

Mathilde arbejder i krydsfeltet mellem det kreative og strategiske, når hun nysgerrigt og ambitiøst udtænker kreative koncepter, kampagner og kommunikationstiltag på tværs af organisationen. Idéer, der bevæger sig ud fra rammerne og formidling med kant og mening er grundsten i Mathildes arbejde med kultur. Det skal nemlig efterlade modtageren med stof til eftertanke og indtryk, der også lever videre i morgen.

Mathilde har en bachelor i Kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en kandidat i Kommunikation fra Aalborg Universitet i København, og har tidligere arbejdet med brandudvikling og kommunikation i bl.a. Danmarks Radio og IKEA.

50 88 23 11

Steffen Krejberg Knudsen

Rådgiver

Steffen Krejberg Knudsen er ADBC’s ekspert på eksperter – researcheren, der holder øje med alt nyt fra forsknings- og kulturverdenen, og som altid har et bud på, hvordan koncepter, talks og tekster skal skæres. Som idéhistoriker er det Steffens spidskompetence at gå på tværs af disciplinerne og sætte fingeren på de punkter, hvor den moderne videnskab og kultur slår sprækker både frem og tilbage i tid. Steffen sætter en dyd i opsøgende netværksarbejde, punktlig afvikling og tekster, der spiller fra første vokal til sidste komma og har et særligt touch, når koncepter og arrangementer skal formgives, og talks, interviews og foredrag tilrettelægges.

Steffen er kandidat i Idéhistorie og bachelor i Litteraturhistorie med tilvalg i Filosofi, og med et dybt engagement i både videnskabs- og skønlitteraturen er han en scenevant interviewer og erfaren skribent og litteraturkritiker.

27 63 35 61

Søren Reith-Hauberg

Jr. rådgiver

Søren er af den klare overbevisning, at det er i kunsten og kulturen, at vores tanker om hinanden, naturen og samfundet viser sig. Med en baggrund inden for både filosofi og kulturformidling stræber han efter at fremhæve de skæringspunkter, hvor eksistentiel indsigt, æstetik og moderne videnskab går op i en højere enhed – altid i et sprog, hvor alle kan være med.

Fra research til afvikling har Søren altid øje på bolden og sikrer, at der er en rød tråd fra tekst til tale. Før han kom til ADBC, har han arbejdet med kulturevents hos blandt andet Distortion, Heartland og Folkehuset Absalon. Han er en erfaren sceneinterviewer og moderator og kan også DJ’e, producere podcasts eller lave en pop-up vinbar, hvis det skulle være.

Søren er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og bachelor i Filosofi & Videnskabsteori og Performance Design fra RUC.

35 42 14 32

Esther Elmholt

Rådgiver

Esther Elmholt er ADBC’s film connaisseur med sikker sans for digital formidling af kultur, natur og videnskab, der udfolder komplekse emner og flytter ved vores forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Med et veludviklet blik for både form, indhold og internettets mange platforme står Esther for alt fra digital projektledelse og konceptudvikling til produktion af video og lyd. I formater fra Instagram stories til længere dokumentarer er æstetik i højsædet, ligesom det er vigtigt at finde den rette balance mellem skarpe vinkler og nuancerede fortællinger.

Esther har også en baggrund fra undervisningsverden, hvor hun har udviklet engagerende undervisningsmateriale og arbejdet på talentkonkurrencer og festivaler målrettet grundskoler og gymnasier. Esther er cand.mag. i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og uddannet fra Den Europæiske Filmhøjskole.

50 40 78 02

Petrine Prien (barsel)

Grafisk designer

Petrine Prien er ADBC’s visuelle formidler. Med en faglighed, der spænder bredt inden for grafisk design, står Petrine for alt fra print og produktion til visuel konceptudvikling og identitetsskabelse. Hun har en forkærlighed for design, der danner bro mellem æstetik og mening i den verden, der omgiver os.

Petrine Prien har en kandidat i Graphic Communication Design fra Det Kongelige Akademi. Som freelance grafiker og illustrator har Petrine tidligere arbejdet med en lang række af NGO’er og institutioner med særligt fokus på kulturel formidling.

35 42 14 32

Alma Gade

Grafisk designer

Alma Gade er grafisk designer og står for alt fra print og produktion til visuel konceptudvikling og identitetsskabelse. Hun brænder for kulturformidling, da hun ser en stor værdi i oplevelser, der gør os klogere på og selv og hinanden.

Alma Gade har en kandidat i Graphic Communication Design fra Det Kongelige Akademi og har tidligere arbejdet på en række kulturinsitutioner som Louisiana Museum of Modern Art, Det Danske Filminstitut og CHART Art Fair.

31 62 62 34

Alberte Kallesøe

Projektassistent

Alberte er en målrettet kommunikationsstuderende med en særlig passion for strategisk kommunikation, PR, branding, kampagner og eventafvikling.
Med en skarp indsigt i kulturelle tendenser og et pulserende hjerte for kulturbranchen, forener Alberte strategisk tænkning med kreativ finesse, når hun udvikler koncepter, kampagner og kommunikationsløsninger. Hun insisterer på, at der ikke findes kedelig kultur – kun forkerte klæder – og hun er derfor dedikeret til at formidle fængende og skarpe budskaber.

Alberte er i gang med 4. semester på Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor hun fortsat skærper sine kompetencer inden for faget.

24 45 56 81

Joanna Kastrup

Jr. projektleder

Joanna Kastrup kan eksekvere. Hun får ting til at ske. Hendes betydning spores gennem hendes passion for at organisere og lede projekter. Her bruger hun sin erfaring med produktion og koordinering fra museums- og teaterbranchen til at få arrangementer fra idé til virkelighed. Dette gør hun med et skarpt overblik og sans for detaljen. Dermed er hun en nøgle til at skabe meningsfulde oplevelser for både gæster og samarbejdspartnere.

Joanna Kastrup er uddannet Leisure Manager fra Zealand Erhvervsakademi og har tidligere arbejdet som bookingkoordinator på SMK og på flere teaterproduktioner. Hun har også erfaring med projekt- og frivilligledelse på forskellige musik- og teaterfestivaler, herunder Roskilde Festival.

35 42 14 32

Joakim Søgaard

Projektassistent

Joakim er studentermedhjælper og filmklipper hos ADBC. Han læser i øjeblikket en kandidat i Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

35 42 14 32

Alberte Lodahl

Jr. kommunikationsrådgiver

Med en skarp sans for visuel kommunikation og en drøm om at skabe meningsfulde koncepter, bringer Alberte en unik tilgang til udviklingen af kreative kampagner på tværs af organisationen. Hendes fokus er særligt at skabe visuel appel med ord, der rammer målgruppen i hjertet. Med erfaring i at engagere et ungt segment stræber Alberte efter at lave kommunikation, der kan gøre hverdagen bare en smule bedre.

Alberte har en bachelor i Medieproduktion og Ledelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og en kandidat i Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet med brandudvikling og visuel kommunikation hos Statens Museum for Kunst og Egmont Publishing samt for en bred vifte af kunder i livsstils- og kultursektoren.

30 12 59 04

Alice Rygg Karberg

Projektassistent

Alice Rygg Karberg er projektassistent på Robert Prisen. Hun læser en bachelor i Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet.

50 95 11 21

Sophia Smith

Projektassistent

Sophia Smith er kommunikationspraktikant hos ADBC, hvor hun blandt andet er tilknyttet Bloom, K7 og Robert Prisen. Sophia læser Kommunikation på DMJX.

35 42 14 32
Tidligere ansatte

I 30 år har vores kontor været centrum for konceptudvikling, rådgivning og formidling af historie, kultur, kunst, natur og videnskab. Vi står på skuldrende af mange dygtige folk, der gennem årerne har haft deres gang på kontoret og præget os. Tak til jer:

Anni Mogensen
Charlotte Frost Andersen
Christian Struckmann Irgens
Eva Laksø Jensen
Fanan Imad
Iben Tandgaard
Ida Christoffersen
Jane Mylenberg Sandberg
Johanne Greibe Andersen
Jonathan West Carstensen
Josefine Albris
Kathrine Maria Amann
Karen Dyssel
Karin Gottlieb
Lars Erik Frank
Lise Korsgaard
Louise Birch Sørensen
Mads Ravnsbæk
Magnus Kaslov
Maj Laasholdt
Martin Vestergaard
Mette Byriel Thygesen
Mischa Schulze
Nanna Bjerre Hjortenberg
Rasmus Quistgaard
Sarah Giersing
Sofie Bjerregaard
Sofie Linde
Thomas Bailey
Ulla Tofte