Opgave: Medarbejderoplevelser med nye perspektiver
Giv Ørsteds medarbejdere en dag ud over det sædvanlige med talks, der viser nye perspektiver på fremtiden for energi og det naturvidenskabelige brændstof, der skal drive den grønne omstilling.
Løsning: Ny viden til kræsne vidensarbejdere
Ørsted Day var et storstilet event for virksomhedens medarbejdere og deres familier med virtual reality-oplevelser, TV2-koncert og eksperimenter, som fandt sted synkront på Fyn og Sjælland. ADBC stod for dagens videnstunge indslag – et tankeeksperiment The Big Green Bang, hvor fire tænkere spolede tiden frem til en grøn morgendag. Sammen med et panel bestående af Anja C. Andersen, Minik Rosing og Line Friis Frederiksen på Fyn og Tor Nørretranders, Kaspar Colling Nielsen og Anders Høeg Nissen på Sjælland blev Ørsted medarbejdere inviteret med til at forestille sig en verden, der udelukkende kører på grøn energi.
Resultat: Grønne tanker blev sået
3.000 medarbejdere deltog i Ørsted Day på Fyn og Sjælland, og ADBC’s tankeeksperiment var med til at kickstarte nye diskussioner om en grøn fremtid.