Hos ADBC leder vi efter en engageret og ansvarsbevidst piccoline, der kan tage sig af vores daglige frokostordning og andre praktiske opgaver i en deltidsstilling på ca. 15-20 timer om ugen. Du bliver en vigtig del af vores organisation med ca. 20 medarbejdere, der holder til i hjertet af København.
Om dig
- Du trives med praktiske opgaver og finder tilfredsstillelse i at få noget fra hånden.
- Du er mødestabil, arbejder selvstændigt og er ikke bleg for at tage initiativ.
- Du har ordenssans, hvorfor det falder dig naturligt at sikre, at der er ryddeligt på kontoret.
- Du skal helst kunne arbejde alle hverdage i tidsrummet ca. 10-14. Alternativ kan stillingen muligvis deles af to personer.
Vi tilbyder
Din arbejdsdag vil foregå i en dynamisk og afvekslende hverdag på vores kontor i Store Kongensgade i et kreativt og dybt fagligt miljø.
Vores projekter eksekveres i et varieret årshjul i centrum af den danske kulturverden med en perlerække af spændende kunder, festivaler og kulturevents fordelt over året.
Du vil blive en del af vores team med 20 dedikerede, ambitiøse og søde kolleger, der alle er klar til at lære fra sig og sludre over den daglige fællesfrokost.
Primære arbejdsopgaver
Vi er et mindre kontor og hjælper som udgangspunkt altid hinanden, men hvis noget skal ryddes op, har du ansvaret for, at det bliver gjort. Derudover vil du stå for:
- Forberedelse af frokost (koldt bord)
- Oprydning efter frokost
- Indkøb hos Nemlig m.m.
- Daglig oprydning på kontoret
- Tjek/opfyldning på toiletter
- Indkøb af diverse til møder m.m.
- Vande planter
- Gå med affald
- Diverse ad-hoc opgaver
Om ADBC
ADBC er et af landets førende huse med knap 30 års erfaring inden for konceptudvikling og formidling af kultur, kunst, historie, natur og videnskab. ADBC står bag den kulturhistoriske festival Golden Days, der hvert år har mellem 30-40.000 besøgende og et program, der spænder over mere end 200 arrangementer, samt natur- og videnskabsfestivalen Bloom, der årligt tiltrækker omkring 15.000 gæster i Søndermarken. Derudover driver ADBC det landsdækkende museumsinitiativ K7, der sidste år gav 50.000 unge gratis adgang på landets kulturinstitutioner. ADBC er desuden sekretariat for Museer i København og Omegn, Renoverprisen samt for Danmarks Filmakademi og Robert Prisen.
Kultur, historie, natur og videnskab skal ikke være for de særligt indviede. Derfor laver vi oplevelser, der ikke er til at komme udenom. Med events, kampagner, rådgivning og udgivelser finder vi fængende vinkler, tiltrækker nye publikummer og skaber mødesteder for Danmarks mest interessante kultur-, natur- og videnskabsinstitutioner. Kundskab, vildskab og lidenskab er kernen i alt, hvad vi laver.
Din ansøgning
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til anja@adbc.studio.
Ansættelse skal ske hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtale.