ADBC

Praktik hos ADBC

Bliv en del af det hold, der hvert år stabler Bloom, Golden Days, K7 og Robert Prisen på benene.

ADBC er et af landets førende huse med knap 30 års erfaring inden for konceptudvikling og formidling af kultur, kunst, historie, natur og videnskab.

Udover vores fire kerneprojekter Bloom, Golden Days, Robert Prisen og K7 rådgiver vi desuden virksomheder, kultur- og vidensinstitutioner i konceptudvikling, events, markedsføring, strategiske partnerskaber, medieproduktion og formidling. Du kan læse mere og se cases på www.adbc.studio.

Praktikperiodens varighed er som udgangspunkt fra 1. august til 31. januar og er 30 timer ugentligt. Varighed og ugentligt timetal kan tilpasses din uddannelses retningslinjer og vi gør selvfølgelig plads til at du kan have et studiejob ved siden af.

Du kommer til at gennemgå et forløb med en stejl læringskurve, som vi løbende diskuterer og tilpasser til dine interesser, erfaringer og kompetencer. Du vil dele hverdag på kontoret i Store Kongensgade med 20 søde og dedikerede kollegaer, der alle er klar på at lære fra sig, sludre over den daglige fællesfrokost og næppe takker nej til en fredagsøl.

Vi søger praktikanter til nedenstående projekter og profiler:

Hvis du ikke synes, du passer i nogen af kasserne eller er interesseret i flere ting så send endelig en ansøgning alligevel.

Vi håber at høre fra dig!