ADBC

Berlinmuren på Danmarksturne

Markering af 30-årsdagen for Murens fald i 2019.

Hvem?

Golden Days i samarbejde med Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By i Aarhus Nordjyllands Historiske Museum i Aalborg, Brandts Museum for Kunst & Visuel Kultur i Odense, BLOX, Café Europa og Nationalmuseet i København

Hvad?

Udstilling, kampagne, partnerskaber

Opgave: En helt særlig epoke, men hvor er relevansen i dag?

I 2019 var det 30 år siden muren faldt, Berlin blev genforenet og Sovjetunionens fernis begyndte at krakelere. Det var også 30 år siden, at internettet blev født, De Grønne Bude begyndte at cykle rundt i København, Schlüter fejede noget ind under gulvtæppet, TV2 brød DR’s monopol og Taylor Swift og en hel generation af ”Millennials” blev født. Året 1989 var et epokalt vendepunkt i verdenshistorien med et tydeligt ”før” og ”efter”. Men hvordan gør man den historie relevant for vor tid?

Løsning: Et stykke verdenshistorie delte vores byer

Det gør man ved at gøre historien konkret. Det fik København, Odense, Aalborg og Aarhus at mærke, da en 2,5 tons tung og 3,6 meter høj sektion af den oprindelige Berlinmur blev sendt på Danmarksturné mellem landets fire største byer for at splitte deres byrum i to. Tilskuere fik mulighed for at komme helt tæt på en mur, som delte Berlin - og verden - i et øst og vest. Målet var at aktivere og engagere dem, som var voksne, dem, som var unge og dem, som ikke engang var født, da muren faldt. For at belyse og forstå det som var og trække en direkte tråd til, hvor vi er på vej hen i dag.

Resultat: Muren og masserne

127.000 mennesker kom forbi muren i den fulde udstillingsperiode. 10.000 af dem nåede at opleve udstillingen, da Muren besøgte Bispetorvet i Århus i to uger. Muren stod efterfølgende tre måneder på Nationalmuseet, hvor 100.000 gæster kom på besøg.