ADBC

Del dine 70’ere

Familiealbummet udstillet

Hvem?

Golden Days i samarbejde med Københavns Hovedbibliotek

Hvad?

Kampagne, udstillingsproduktion

Opgave: Fra 70’ernes fælleshistorie til publikums fortælling

Golden Days Festival satte i år 2016 fokus på vores meget nære fortid – de orangebrune 1970’ere. Men hvordan kunne vi gøre det autentiske årti endnu mere nært og personligt for publikum?

Løsning: Fra falmede fotoalbums til en plads i historien

I stedet for at kuratere en udstilling med materiale fra de historiebøger, vi allerede kender, inviterede vi i samarbejde med P4 folk til at indsende deres private 70’er-fotografier fra hengemte og falmede fotoalbums. Under fire overskrifter – Festen, Ferien, Familien og Hjemmet – fik vi danskernes bud på, hvordan vi i virkeligheden så ud - fra velklædt familie på campingferie i Østrig til politisk bevidst i praktisk unisex-tøj på svensk ødegård. Professor i kunsthistorie, Mette Sandbye fra Københavns Universitet og leder af Det Nationale Fotomuseum, Sarah Giersing udvalgte de mest iøjnefaldende fotografier, der blev udstillet på Københavns Hovedbibliotek.

Resultat: Nye nuancer

Flere hundrede billeder blev sendt ind og efterfølgende set af flere tusinde besøgende. Mette Sandbye viderefører projektet i sin forskning, så vores syn på 70’erne får flere nuancer end det orange-brune mentalbillede, mange af os har.